I Den grønne kastanje betragter vi alle aspekter af barnets dag som læringsrum – fra afleveringen om morgenen til afhentningen om eftermiddagen. Det kræver, at det pædagogiske personale har intentioner med og faglige refleksioner omkring alt fra afleveringssituationen, måltider, bleskift og soverutiner til barnets selvinitierede leg og planlagte vokseninitierede aktiviteter. Eksempelvis er det at få skiftet sin ble på skiftebordet er ikke ”bare” en basal omsorgsopgave. Det er en mulighed for en-til-en kontakt mellem et barn og en voksen. Den voksne har mulighed for tæt øjenkontakt, barnet kan se den voksnes mund tydeligt, så det er oplagt at bruge puslesituationen til at sprogstimulere det helt lille barn: Vi kan synge eller tale sammen, vi kan kommunikere med fagter, og der er som regel plads og tid til en ”titte-bøh-leg”. Det samme gør sig fx gældende, når børnehavebørnene skal have overtøj af og på i garderoben. Her er målet ikke ”bare” at få tøjet af og på barnet, så vi kan komme videre i dagen. Her er mange læringsmuligheder for barnet: Grov- og finmotorik trænes og udvikles, når barnet skal i og ud af tøjet. Sociale kompetencer som at kunne vente og give plads øves, når barnet skal vente på, at det bliver hans eller hendes tur til at få hjælp. Det er også her voksne og børn sammen taler om, hvordan man passer på sine ting (hænger sin jakke på plads), så man kan finde dem igen. En kompetence, som børnene får brug for i skolen, hvor de i højere grad selv skal tage ansvar for deres ting. Ofte bruger de voksne også lejligheden til at lege regellege, fx ”gæt-hvilket-dyr?”: Børnene sidder på deres garderobeplads – nogle er færdige, andre er i gang med at tage tøj af. Den voksne karakteriserer så et dyr (”Den er lille. Det er et pattedyr. Den bor i haven. Den stikker. Den spiser biller og regnorme”), når børnene er klar til at gætte, rækker de hånden op. Dem, der gætter rigtigt, må gå op i børnehaven. Denne leg indeholder ligeledes læring: Der er regler, der skal forstås og læres. Den forudsætter viden om dyr (og man får ny viden om dyr). Den forudsætter og øver sociale kompetencer som at kunne vente på tur og give plads, og den fordrer og øver barnet i at stille sig frem foran de andre og give et svar, der måske ikke er rigtigt (at turde risikere at fejle) – vigtige sider af barnets alsidige udvikling.

Ovenstående er blot to eksempler på, hvordan det pædagogiske personale i Den grønne kastanje forventes at medtænke barnet eller børnegruppens dannelse, udvikling og læring – også i rutiner og hverdagssituationer. Det er klart, at vilkårene på den enkelte dag (hvor meget pædagogisk personale er vi? hvordan er vejret? hvordan har børnegruppen og det enkelte barn, det i dag?) til en vis grad bestemmer, hvilke børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege, der kan sættes i gang – og dermed også hvilke læringsrum, der er mulighed for. Eksempelvis bliver aktiviteter og lege om eftermiddagen nødt til at kræve mindre deltagelsesgrad fra den voksne, da vi er to voksne til hver stue. Men det er IKKE det samme som, at lærings- og udviklingsrummene er fraværende. Bleskiftet om eftermiddagen kan lige så vel være et læringsrum som om formiddagen, når vi er tre voksne. Og børnehavebørnenes selvinitierede superhelte-leg om eftermiddagen er et lige så væsentligt læringsrum som formiddagens planlagte vokseninitierede aktivitet.