Fysisk og æstetisk børnemiljø i Den grønne Kastanje
Da institutionen flyttede i nye bygninger i 2013, har børnene som udgangspunkt nogle gode og velholdte fysiske rammer at udfolde sig i. Leder og personale har vægtet en indretning, der lægger op til forskellige lege, giver forskellige motoriske udfoldelsesmuligheder og læringsrum, og som er rar, behagelig og inspirerende for børnene at være i. Nogle af de elementer, vi vil fremhæve er:

Legepladsen:

• Legepladsen er indrettet i samarbejde med børnehavebørn. De tegnede deres visioner for legepladsen, som lederen så bragte videre til den virksomhed, der skulle renovere/ud-bygge legepladsen. De ting, der rent praktisk og sikkerhedsmæssigt kunne lade sig gøre, blev udført.

• Legepladsen er opdelt i ”Den store legeplads”, hvor indretningen er tilpasset børnehavebørn og de større vuggestuebørn, og ”Den lille legeplads”, hvor indretningen er tilpasset vuggestuebørn. Opdelingen gør, at vi har mulighed for at skærme små, sårbare eller nye vuggestuebørn, og at de store børn ikke hele tiden skal tage hensyn til vuggestuebørnene. Opdelingen er imidlertid ikke skarpere, end at vi ofte har åbne låger mellem legepladserne, når det passer til børnegruppen (fx når vi har mange store vuggestuebørn). Selv når der er lukkede låger, kan børnene gå på besøg på den anden legeplads. Børnehavebørn, der vil lege på ”Den lille legeplads”, er velkomne, så længe legen passer til det mere rolige og overskuelige læringsmiljø, vi skaber for de mindste. Og vuggestuebørn går ofte på besøg på ”Den store legeplads” – med eller uden deres voksne – når de eller vi mærker, at de har brug for nye udfordringer og udfoldelsesmuligheder. I middagsstunden, når vugge-stuebørnene ikke bruger ”Den lille legeplads”, er den åben for børnehavebørnene. Vuggestuen kan frit bruge ”Den store legeplads”.

• Legepladsen indeholder motoriske udfordringer for børn i alle aldre. Eksempelvis er den lille bakke på den lille legeplads en fin udfordring for det helt lille vuggestuebarn, mens brandstangen og klatrevæggen på den store legeplads giver de største børn mulighed for at bruge og udvikle deres grovmotorik. Legepladserne indeholder også legezoner og redskaber, der lægger op til at bruge kroppen på forskellige måder eller til forskellige typer leg: Rutsjebaner (en til de helt små og en til de lidt større), gynger, balancebaner, klatrestativer, cykelbane og niveauforskelle på legepladsen (skråninger, bakker og længere, flade strækninger) giver børnene mulighed for variation i, hvordan de bruger deres krop. Tipier, shelter, sørøverskib, buskads og små kroge giver børnene mulighed for at trække sig lidt eller skabe en leg på et afgrænset område. Benzintank, cykelbane med trafiklys og asfaltering, butik, legehus og sørøverskib lægger op til rolle- og fantasilege.

• Planter, træer og dyreliv er en integreret del af legepladsen. Legepladsen er et stykke ”by-natur”. Børnene høster fx deres egne råvarer fra æbletræer, solbærbuske og jordbærplanter – eller fra drivhuset, hvor de har sået tomater og agurker. Enten spiser børnene afgrøderne direkte fra træer og buske, ellers samler vi dem sammen og tilbereder dem i køkkenet. Der er velduftende blomster, planter og krydderurter, som dels stimulerer børnenes sanser, og dels tiltrækker insekter som sommerfugle, mariehøner og bier, som børnene ser på, samler ind, og som vi taler om sammen. Rundt om på legepladsen hænger plancher med billeder og tekst om de dyr og planter, der findes på legepladsen. De bruges dels til regellege, fx ”Kan vi finde alle dyrene på planchen?” eller til at indhente viden og tale om de forskellige dyr og planter. Vi har etableret en regnormefarm og rundt omkring ligger træstubbe og bladbunker, der bliver levested for insekter og biller. Børnene skal have mulighed for at opleve og undersøge dyreliv på helt nært hold. Legepladsen er altså et væsentligt læringsrum, når det gælder om at give børnene oplevelser, erfaring og viden om natur og miljø.

• Det er væsentligt for os, at børnene har en oplevelse af, at legepladsen er indbydende, inspirerende og deres. Det æstetiske aspekt har altså stor betydning – også udendørs. Buske, træer, græs og naturmaterialer som træværk, tov og neutralt farvede solsejl giver ro, mens klart farvede plancher, faldunderlag og malet træværk giver liv og energi. Vi vægter at holde legepladsen ved lige, og snakker med børnene om, at vi skal passe på ting, bygninger, træer og buske, så vi har dem mange år endnu. Vi bestræber os på at finde en balance mellem at passe på vores legeplads og give børnene frie muligheder for at bruge den, fx har vi regler om, at man ikke må grave store huller alle steder – til gengæld må man grave lige så tosset man vil i regnormefarmen på den lille legeplads.

Huset

• Huset er så vidt muligt indrettet ud fra et børneperspektiv: Børnene skal selv kunne vælge og tage det legetøj, de har lyst til at lege med. Langt det meste legetøj er altså i børnehøjde. Legetøj eller redskaber, som vi vil passe særligt på, eller som skal bruges med en voksen – fx puslespil, spil, højtlæsningsbøger, sakse – står synligt fremme, så børnene kan bede om dem. Børnehaven har hjul under de store kasser med legetøj, så børnene selv kan flytte legen derhen, hvor de vil have den. Kasserne i vuggestuen er så små, at børnene kan skubbe dem hen ad gulvet.

• Der er gode muligheder for motorisk udfoldelse i hele huset; små trapper på hver enkelt stue, og et plateau, man kan (og må) hoppe fra, der er springmadrasser i vuggestuen, og lange strækninger, man kan løbe hurtigt på, fx i garderoben eller foran fællesrummet. I garderoben har vi endvidere små biler, gåvogne, og wheely bugs, så vuggestuebørnene også kan køre, selvom vejret er så dårligt, at vi ikke kan komme på legepladsen. Og efter ønske fra de store børnehavedrenge har vi sat fodboldmål-folie på en dobbeltdør, som kan lukkes af, så de har en lille indendørs fodboldbane.

• Vuggestue-stuerne og garderoben er indrettet med sansemoduler i babyhøjde og en af stuerne har et boblerør med vand, skiftende lys og luftbobler, som stimulerer børnenes sanser.

• Vi har skabt forskellige legezoner, som lægger op til rolle- og fantasilege: Køkkener, dukkekroge, butiksfront, rat og stole (der kan blive en bus eller et fly eller en racerbil) og et eventyrhjørne. Der er kroge, puderum (Osten), karnapper og sofaer, hvor barnet eller en børnegruppe kan trække sig lidt tilbage.

• Vi udstiller børnenes værker på vægge og opslagstavler på stuerne og i fællesarealerne, så børnene ved, at deres kunst har æstetisk værdi.

• På vægge og døre hænger endvidere plakater og folie, der visuelt inspirerer til fortællinger, til sang eller som giver viden. Fx hænger der et verdenskort i børnehavens fællesareal, som børn og voksne blandt andet bruger, når et barn fortæller, hvor det har været på ferie. På depotdørene i vuggestuen har vi folier med kendte børnesange: Børnene kan altså meget tydeligt vise, hvis de vil synge ”Mariehønen Evigglad” eller ”Bjørnen sover”. Tal og bogstaver figurerer mange steder, fx hænger en plakat med Halfdans ABC lige dér, hvor børnehavebørnene står i kø til toilettet – en oplagt mulighed for at finde det bogstav ens navn begynder med. Der er tal på trappetrinene op til børnehaven, så børnene stort set hver dag tæller – enten for sig selv, med de voksne eller deres forældre.

• Vi har skabt det bedst mulige lydmiljø for børnene ved at opsætte diverse støjdæmpere: Opslagstavler med lyddæmpende effekt, lyddæmpende vægmonterede siddepuder, lyd-dæmpende ”billeder”. Der er endvidere monteret en støjmåler i fællesrummet, der meget tydeligt viser børnene, hvornår lydniveauet er så højt, at det går ud over hørelsen. Vi er desuden opmærksomme på de forskellige lydkilder, vi kan styre, fx hvornår vi spiller musik? Hvor højt taler børn og voksne? Hvornår er det ok med en begejstret råbeleg, og hvornår er det ikke?

• Også indendørs er det væsentligt for os, at børnene oplever deres omgivelser som inspirerende, rare og som deres. Møbler skal være funktionelle og praktiske, men skal også have en æstetisk værdi: De skal være velholdte, afstemte i farver og fremstillet i gode materialer. Vi vægter, at holde vægge, gulve og møbler ved lige, og vi snakker med børnene om, at vi skal passe på vores ting, så vi har dem mange år endnu. Vi bestræber os på at finde en balance mellem at passe på vores hus og give børnene frie muligheder for at bruge det, fx har vi regler om, at man ikke må hoppe i sofaen (den går i stykker) til gengæld må man hoppe fra trapperne ned i madrassen i børnehaven eller på springmadrasserne i vuggestuen.

Det psykiske børnemiljø
I Den grønne kastanje styrker vi blandt andet det psykiske børnemiljø på følgende måder:

• Vi accepterer ikke mobning. Det er i orden, hvis en børnegruppe vil lege for sig selv indimellem, men vi accepterer ikke direkte eksklusion eller krænkende handlinger (fysisk el-ler verbalt). En voksen fra hver stue har gennemført ”Fri-for-mobberi”-kurset, så vi har redskaber og viden til at gennemføre ”Fri-for-mobberi”-forløb.

• De voksne tager ansvaret for at alle børn er del af et fællesskab, og at de indgår i positive relationer med andre børn (læs uddybende under punktet ”Børnefællesskaber”).

• En god og stabil relation mellem børn og voksne er afgørende for barnets psykiske trivsel. Børnene i Den grønne kastanje skal derfor møde nærværende voksne, der møder dem med anerkendelse, interesse og respekt. Helt konkret tager vi os tid til at lytte til det enkelte barn, og vi forsøger at forstå og respektere deres udgangspunkt. Vi taler anerkendende, og vi tager ansvaret for, at kontakten mellem barn og voksen er positiv og trygt. Vi bestræber os på ikke at skælde ud, men at være tydelige. Vi afrunder konflikter mellem børn og voksne, så barnet går derfra med en bevidsthed om, at vi er gode venner igen, at konflikten er løst.

• De voksne går foran og tager ansvaret for, at omgangstonen og stemningen i huset er rar, positiv og inkluderende. Vi har en kultur i huset, hvor vi hilser på – og dermed anerkender og ser – hinanden. Fx præsenterer børnehavens pædagoger sig over for nye forældre i vuggestuen, også selvom det varer nogle år, inden barnet skal i børnehave. De voksne i huset hilser på og snakker med alle børn – også dem, der ikke går på samme stue eller etage. Det er en kultur, vi gerne vil give videre til børnene.

• Børnenes dag er bygget op omkring rutiner, der gør hverdagen gennemskuelig og genkendelig. Samtidig giver elementer som det fysiske miljø, tid til leg og voksen- eller børneinitierede aktiviteter barnet muligheder for at udfordre sig selv, udvide sin horisont og opleve nyt.

• Vi vægter, at barnet har indflydelse på sin hverdag i Den grønne kastanje (læs uddybende under punktet ”Børneperspektiv og dannelse”)