Børneperspektiv og dannelse

Et vigtigt element i den anerkendende tilgang er evnen til at sætte sig i barnets sted – eller sagt på en anden måde: Se verden, hverdagen og den enkelte situation fra barnets perspektiv. Børneperspektivet er derfor en naturlig del af det pædagogiske arbejde i Den grønne kastanje. Vi bestræber os på, at det enkelte barn har medindflydelse på sin hverdag; at det bliver hørt og taget alvorligt. Vi voksne lytter, spørger ind til barnets mening og efterlever ønsker og behov, hvis det kan lade sig gøre. Nogle helt konkrete eksempler fra vores hverdag kunne være:

• Barnet vælger selv sin morgenmad (”Vil du have brød eller havregrød?”) - også hvis man er så lille, at man kun lige kan pege.

• Det er som regel altid muligt at komme på besøg på en anden stue, hvis et barn ønsker det.

• De voksne tager børnene med på råd: ”Hvad har du lyst til at lave i dag?”, ”Hvor skal vi gå hen på tur?”

• Vi prioriterer, at ugestrukturen er så løs, at der er mulighed for at ændre på turdage og planlagte aktiviteter, hvis børnene er i gang med/er nysgerrige på noget andet.

• Vi observerer og følger med i, hvad det enkelte barn eller en børnegruppe er særligt interesseret i – og så planlægger vi aktiviteter ud fra det.

• Vi har demokratiske processer i både børnehave og vuggestue. Fx vælger det enkelte barn efter tur højtlæsningsbog eller sange til samling.

• I perioder har børnehavebørnene deltaget i madklubber, hvor de har besluttet, hvordan madplanen for en uge skulle se ud.

• Størstedelen af legetøjet er i børnehøjde, så barnet frit kan vælge. Det legetøj, der skal passes særligt på (fx puslespil i vuggestuen) står fremme og synligt, så barnet kan fortælle den voksne (eller pege på), hvad det vil have.

• Vi prioriterer at gøre børnene selvhjulpne. Jo mere et barn kan selv, jo større handle- og valgfrihed har det.

• Vi bruger vores pædagogiske faglighed og viden til at forstå børnenes perspektiv mere overordnet (fx hvilke generelle behov har et barn på et givent alderstrin?).

I publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold” (Børne- og Socialministeriet 2018) defineres dannelse som ”... en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske” (p. 17).

For os betyder dannelse dermed også, at det er en læring – en tilegnelse af værdier og viden – som foregår løbende: over dagen, over året og over den tid, barnet er del af kulturen og fællesskabet i Den grønne kastanje. Dannelsesprocessen foregår både planlagt og udtalt, fx når de ældste børn sammen med de voksne fastlægger de regler, de synes skal gælde for Børnehaveklubben. Og den foregår underliggende, når børnene afkoder de værdier og normer, som udtrykkes i de handlinger og ord, som voksne og børn gør i løbet af dagen. Når den voksne fx guider barnet til at sige ”stop” i stedet for at skubbe, ligger der også en værdi/norm bagved: I Den grønne kastanje løser ikke konflikter med vold, men med ord. Konkrete eksempler kunne være:

• De voksne taler med børnene om at være forskellige – oftest i en situation, hvor det initieres af børnene. I Den grønne kastanje ser vi en styrke i, at vi er forskellige. Der er plads til alle – også dem, der er forskellige fra os selv.
   
• De voksne guider i grænser. Barnet støttes i at sætte sine grænser og opfordres til at respektere andres. Det er en værdi, vi sætter højt og gerne giver videre.
   

• Vi taler med børnene om at være en god ven. Hvornår er man en god ven? Hvordan bliver man en god ven? Vi sætter værdier som hjælpsomhed og omsorg højt.

• Vi accepterer ikke mobberi eller en grov omgangstone – heller ikke når vi er uenige eller uvenner. De voksne guider derfor i, hvordan man taler til hinanden og hvordan man løser en konflikt hensigtsmæssigt. Vi snakker om forskellen på drille-for-sjov og drille-for-al-vor. De voksne går foran og bestræber sig på at holde den gode tone.

• De voksne guider i almen dannelse, fx hvad er god bordskik? (vi bruger fx bestik, bliver siddende på stolen, hjælper dem der er mindre) eller hvad er god digital dannelse? (Eksempelvis: Vi respekterer hinandens grænser og tager derfor heller ikke billeder af børn, der ikke vil have det. Vi har en god og nænsom omgangstone – også når vi er uenige).