Evalueringskultur

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Den Grønne Kastanjes evalueringskultur
Vi dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde løbende på følgende måder:

• Børnehaven har klubsedler, hvor det pædagogiske personale skriver ned, hvilke aktiviteter de laver med børnene i klubugen. Fremadrettet vil der bagpå sedlen også være et felt til beskrivelse af pædagogiske mål og hvordan de hænger sammen med læreplanen samt et felt til evaluering. Dette har hidtil foregået mundtligt.

• Vuggestuen har miniklubsedler, hvor det pædagogiske personale beskriver aktiviteten, det pædagogiske mål med aktiviteten samt en evaluering af aktiviteten.

• Når vi laver LTU på et barn, udfylder vi samtidig et skema, der beskriver den bekymrende adfærd, hovedpointerne fra analysen, samt den særlige indsats, vi vil gøre for barnet. En LTU indebærer, at det pædagogiske personale mødes igen efter fire uger og evaluerer indsatsen: Har den hjulpet barnets trivsel, eller skal noget nyt sættes i værk? Evalueringen skrives ned på LTU-skemaet, som opbevares i en mappe på kontoret.

• Ved større handleplaner udfylder vi et handleplansskema, der er udviklet af Den grønne kastanjes pædagogiske konsulent, Jesper Ole Larsen. I skemaet skal det pædagogiske personale blandt andet registrere: Formål og mål for aktiviteten/ændringen/handlingen, hvad vi rent faktisk skal gøre (handleplanen), hvem der er ansvarlig, hvordan tidsplanen forløber, hvilke barrierer der er for opfyldelse af målet, hvornår er målet opfyldt (succeskriterier), hvordan vi vil dokumentere, at vi har nået målet og endelig hvordan vi vil evaluere (evalueringen kan evt. nedskrives på selve handleplansskemaet). Handleplansskemaet kan bruges til at planlægge, dokumentere og evaluere alt fra en indsats for at bedre et enkelt barns trivsel og udvikling til at dokumentere og evaluere en generel pædagogisk praksis. Fremadrettet overvejer vi, om den skal udskiftes med SMTTE-modellen, da den er det planlægnings- dokumentations- og evalueringsværktøj, der er mest udbredt i Københavns Kommune. Vi vil også oparbejde en mere systematisk brug af handleplanerne: Hvornår skal de bruges – og hvornår er en mundtlig evaluering god nok? Vi vil prioritere tid til evaluering på hvert personalemøde – enten som samlet personalegruppe eller i teams.

• Vi har en faglig kultur, hvor man gerne må undres. Det betyder, at der er åbenhed for at diskutere egen og andres praksis – på en god og konstruktiv måde. Vi reflekterer dagligt over den pædagogiske praksis, mundtligt og når der lige er tid (gerne i middagsstunden). Vi har mulighed for en dybere og mere systematisk refleksion på to-fire årlige stuemøder, på fire afdelingsmøder og på 10 personalemøder. Det har længe været et ønske fra både ledelse og personale, at vi havde mere tid til fælles refleksion over vores pædagogiske praksis. Fremadrettet vil vi forsøge at gøre det til et fast punkt på dagsordenen til p-møderne (læs nedenfor om evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan).