Som udgangspunkt afholder vi et forældremøde årligt - oftest om efteråret i oktober eller begyndelsen af november.
Forældremødet indeholder en overordnet, fælles orientering fra lederen, hvorefter man går ud på stuerne. Her fortæller de pædagogiske medarbejdere om pædagogisk praksis, aktiviteter på stuen og alment om, hvordan det går. Forældrene er meget velkomne til at byde ind - enten med emner, de gerne vil have taget op, eller med spørgsmål.
Det er også på forældremødet, at der er valg til forældreråd og -bestyrelse og hvert andet år også til- eller fravalg af madordning.