Børne- og læringssyn | Den Grønne Kastanje

Den grønne kastanjes børne- og læringssyn er udviklet over to faglige dage i 2016, hvor vi i samarbejde med en konsulent gennemgik og diskuterede fem videnskabsteoretiske menneskesyn. Vi kom ret hurtigt frem til, at vi i praksis og holdning læner os op ad de videnskabsteorier, der betegnes som ”dialektisk materialisme” - fx kritisk psykologi, sociale læringsteorier (mesterlære) eller Vygotskijs zone for nærmeste udvikling. Med dette overordnede udgangspunkt kan Den grønne kastanjes børne- og læringssyn formuleres således:

Børnesyn

Børn er selvstændige individer, der bidrager aktivt til egen udvikling via relationer, handlinger og krav til omgivelserne. Omvendt er børn også bestemt af det omgivende samfund, de krav, der stilles til dem, og de relationer, de indgår i.
Børn har brug for følelsesmæssige relationer til voksne og andre børn.
Børn fødes med biologiske forudsætninger, men har brug for aktivt samvær med og positiv opmærksomhed fra andre mennesker for at udvikle deres alsidige personlighed.
Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt.

Læringssyn

Børn er født med mange potentialer og har lyst til at udforske verden, men udviklingshastigheden varierer fra barn til barn.
Den måde, hvorpå børn erhverver sig viden og kunnen, forstås som en proces, hvor barnet indgår i dialog og aktiv handlen i fællesskab med andre børn og voksne.
Børn lærer gennem udfordringer inden for zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky).
Læring er den viden, de erfaringer og de færdigheder, barnet tilegner sig kropsligt, mentalt og sanseligt. Læring er lig med udvikling. Læringsmål må derfor være processen og udviklingen mere end et konkret resultat. Læringsmålene er altid tilpasset det enkelte barns alderstrin og udviklingsniveau, fx skal et barn på 1 år naturligvis ikke være i stand til at udvise samme grad af empati som et barn på 6 år. På den anden side skal udfordringer og krav til det enkelte barn ligeledes pege frem mod næste udviklingstrin.
Barnets læring sker hele dagen og i mange forskelligartede situationer: Fra voksenstyrede, planlagte aktiviteter over hverdagens rutiner (måltidet, garderoben) til barnets egen udforskning af sine omgivelser.
Børn vælger at lege og være sammen af lyst. I legen og samværet afspejler barnet sine sociale færdigheder og udtrykker sin egen personlighed. Legen er et væsentligt læringsrum for barnet.

Og hvordan udmønter vores børne- og læringssyn sig så i praksis? Først og fremmest er børnesynet grundlaget for den måde alle voksne i Den grønne kastanje forventes at møde børnene: Aner-kendende og med respekt for det enkelte barn.

Den anerkendende tilgang

Forudsætningen for at børnene får mulighed for at udvikle sig til selvstændige individer med tro på og evne til at mestre deres eget liv er, at de bliver mødt af pædagogisk personale med en anerkendende grundholdning. Det betyder, at den voksne skal ” […] være emotionel tilgængelig, drage omsorg, vise indlevelse, forståelse og respekt og endelig at have en naturlig evne og vilje til at give den anden ret til sine oplevelser.” (jf. Anne Lise Løvlie Schibbye: ”Relationer”, 2005). At møde barnet anerkendende betyder dermed:

at møde barnet følelsesmæssigt, at den voksne kan ”føle” med og kommunikere på en afstemmende og udviklingsstøttende måde og være til stede som et åbent og helt menneske.
at drage omsorg for barnet ved rent praktisk, konkret og fysisk at støtte og hjælpe, men også ved at give barnet passende udfordringer, udholde at barnet er udfordret og samtidig støtte det i dets handlemuligheder.
at udvise indlevelse ved at sætte ord og handle på, hvad den voksne tror, barnet oplever, og ved at give plads til at barnet selv udtrykker sine oplevelser. At være lydhør og give barnet tid til at udtrykke sig.
at udvise forståelse for barnet og hans/hendes reaktioner, men ikke nødvendigvis acceptere dem.
at vise barnet respekt ved at lytte og tage det alvorligt, men også ved at skabe rammer og genkendelige rutiner for barnets udfoldelse gennem forudsigelighed og tydelighed.
at til hver en tid at give barnet ret til dets oplevelser. Barnet oplever en given situation på baggrund af egne forudsætninger, og derfor er oplevelsen ’sand’ for barnet – selvom den ikke er sand for den voksne.
at vejlede og støtte barnet i forhold til hans/hendes adfærd, ikke hans/hendes person.

Den grønne kastanjes børne- og læringssyn betyder endvidere, at vi vægter relationer og sociale kompetencer meget højt i vores daglige pædagogiske arbejde. Barnet lærer og udvikler sig som sagt ikke i isolation, men i samspillet med andre. Et helt konkret eksempel kan være: Et vuggestuebarn har brug for særlig sprogstimulering, da ordforrådet udvikler sig langsomt. Pædagogen vælger her en sprogstimulerende aktivitet med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og særlige interesser. Aktiviteten udføres som udgangspunkt sammen med andre børn, fordi samspillet med de andre børn er lige så vigtig for sprogtilegnelsen som aktiviteten i sig selv.

Ansvaret for det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ligger altså hos de pædagogiske medarbejdere i Den grønne kastanje - naturligvis i samarbejde med forældrene. Vi skal sørge for at se, høre og forstå barnet, så vi har blik for det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Og vi skal sørge for at skabe de rammer og læringsmiljøer, der støtter barnet i skridtet mod næste udviklingszone. Det er desuden væsentligt, at den voksne i alle læringssituationer – i legen, i hverdagssituationen, i den vokseninitierede aktivitet – er bevidst om sin position: Er det mest hensigtsmæssigt for barnets udvikling og læring, at den voksne går foran (viser vejen, bestemmer, leder, tager initiativ), går ved siden af (er på niveau med barnet, udvikler, undersøger og bestemmer sammen med barnet) eller går bagved (lader barnet lede og tage initiativ, trækker sig tilbage, men er klar til at gribe og gribe ind, hvis det er nødvendigt). Vi skal sørge for ikke at tage læringsmuligheder fra barnet ved at tage over eller at gribe ind for tidligt i processen. Vi skal eksempelvis hellere sige: ”Jeg er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det”, når vuggestuebarnet kæmper med at få skoene af, end vi skal tage skoen af for dem.