Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Den grønne kastanjes pædagogiske læringsmiljø understøtter blandt andet barnets sociale udvikling på følgende måder:

• Vi voksne skal være bevidste om vores betydning som rollemodeller, og vi skal være anerkendende og støttende i vores tilgang til børnene.

• Vi skal være nærværende og tydelige voksne, der skaber tillid og tryghed. Børnene i Den grønne kastanje skal vide, at deres voksne ikke accepterer mobning, drillerier og eksklusion, og at man altid kan hente hjælp og støtte hos en voksen.

• Vi skal give børnene mulighed for og ro til at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab.

• Vi skal aflæse, hvornår vi skal foran, ved siden af eller bagved i legen/aktiviteten.

• Vi skal give børnene mulighed for at fordybe sig i legen uden afbrydelser fra voksne.

• Vi skal støtte børnene i at danne venskaber og komme ind i forskellige grupper. Det gør vi blandt andet ved at skabe plads til at lege på tværs af stuerne og på tværs af huset. Vi arbejder, mødes og leger i aldersopdelte grupper, fx børnehavens klubber og vuggestuens rytmik og miniklub. I det daglige har børnehaven åbne døre, og børnene kan bevæge sig frem og tilbage mellem stuerne – og måske finde en god ven på den anden stue. Nogle gange spørger børnene om lov til at spise hos en ven på den anden stue, og hvis der er mulighed for det, giver de voksne gerne lov. Desuden anbefaler vi private legeaftaler. Står et barn uden for fællesskabet, vil vi voksne skabe rammer eller et fælles tredje, hvor barnet får mulighed for at invitere andre børn med i en særlig leg/aktivitet.

• Vi skal motivere og støtte, at børn leger sammen og bliver venner, men skal samtidig respektere, at børns venskaber hele tiden er i forandring. Børn udvikler sig, og de vælger hele tiden de andre børn til og fra. Hvis børnenes kemi ikke passer sammen, skal vi ikke presse dem til at lege sammen.

• Børnene skal i fællesskabet støttes til at udvise empati. Vi skal som voksne italesætte og tydeliggøre børnenes følelser og intentioner over for hinanden, så de bevidstgøres om deres og andres rolle i samspillet.

• Vi skal være opmærksomme på, hvornår vi voksne skal blande os i konflikter. Børn kommer uundgåeligt i indbyrdes konflikter, og disse er med til at udvikle det enkelte barn. Hvis en konflikt udvikler sig i en uheldig retning, fx går i hårdknude eller børnene bliver ubehagelige over for hinanden, skal vi naturligvis gribe ind. Vi snakker med børnene om årsagen til konflikten og hjælper dem videre.

• Vi skal inddrage og opmuntre børnene til at deltage i institutionens traditioner. Vi har en række traditioner, der understreger samhørigheden i Den grønne kastanje, fx fredagssang, julefest og sommerfest.

• På baggrund af viden, erfaring og iagttagelser af børnenes interaktioner, skal vi voksne støtte det enkelte barns udvikling af sociale kompetencer.

De pædagogiske midler, der er beskrevet ovenfor, bruger det pædagogiske personale løbende, gennem hele dagen og i vidt forskellige aktiviteter, hverdagssituationer og leg. En given situation eller aktivitet vil altid rumme lærings- og udviklingspotentialer inden for flere læreplanstemaer. Et eksempel kan være: Personalet i en vuggestuegruppe observerer, at en toårig dreng har svært ved at komme med i de lege, der foregår på stuen. I stedet for at spejle, lege ved siden af eller vise, at han gerne vil være med, lægger han sig oven på legetøjet eller bryder fysisk ind i legen ved at placere sig midt mellem de børn, der er i fuld gang med at lege. Resultatet bliver konflikter i stedet for positiv kontakt. Personalet laver derfor en mindre legegruppe med drengen, to andre børn og en voksen. Den voksnes overordnede pædagogiske mål, er at skabe et overskueligt læringsrum for drengen, hvor den voksne har tid og rum til at guide drengen ind legen (læreplanstemaet ”Social udvikling”). Sammen med børnene beslutter den voksne, at de skal lege med vand på badeværelset. En aktivitet, der også giver mulighed for at udfordre og udvikle sanse- og finmotorik, når børnene hælder vand fra kander og kopper eller plasker i koldt og varmt vand (læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse”). Børnene får en spirende forståelse for størrelsesforhold, når vandet gentagende gange flyder over randen på den lille kop, fordi de tømmer indholdet af den noget større kande ned i den (læreplanspunktet ”Natur, udeliv og science”). Den voksne griber børnenes leg og sammen undersøger de hvor mange kopper vand, de kan fylde med kanden (spirende matematisk forståelse).

Det pædagogiske personale er løbende i dialog med forældrene omkring det enkelte barns sociale udvikling. I ovenstående eksempel vil personale og forældre fx tale om, om forældrene oplever samme adfærd i børnefællesskaber uden for vuggestuen. Hvordan leger han fx sammen med større eller mindre søskende? Sammen taler vi om, hvordan forældrene og det pædagogiske personale kan støtte barnets sociale udvikling.