Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre,  eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Den grønne kastanjes pædagogiske læringsmiljø understøtter blandt andet udviklingen af barnets krop, sanser og bevægelse på følgende måder:

• Da vi er en privilegeret daginstitution med adgang til mange grønne områder og en god legeplads, benytter vi disse fysiske rammer til pædagogiske aktiviteter, der stimulerer børnenes kropslige udvikling. Vi har endvidere indkøbt en række redskaber, der kan bruges til indendørs aktiviteter: Fx vippeskål til vuggestuebørnene, taktile sti- og stensæt (til at gå balance og mærke forskellige overflader), rullebrædder, hoppedyr, balancebrædder, faldskærm mv. I det hele taget er institutionen indrettet, så børnenes sanser stimuleres og indretningen appellerer til kropslig udfoldelse, fx med sansevæg i garderoben og springmadrasser i to af vuggestuens grupperum.

• Udendørsaktiviteter er centrale for børnenes motoriske udvikling. Derfor vægter vi, at børnehavebørnene så vidt muligt er ude mindst en gang om dagen, og at vuggestuebørnene er ude, når vejret tillader det. På vores egen legeplads har børnene bl.a. mulighed for at bruge løbecykler, små scootere og cykler (børnene må også medbringe deres egne cykler) på vores cykelbane. Der er basketnet og fodboldbane – og voksne, der gerne vil spille med. Der er rutsjebaner, forskellige klatremuligheder (klatrevæg, klatretårne, sørøverskibe,) balancebaner og niveauforskelle i landskabet, der kan udfordre både små og stores grovmotorik. Der er sandkasser, vand, jord, planter og træer, der giver mulighed for vidt forskellige sanselege. Der er plads til at løbe stærkt, råbe højt og være fysisk eller trække sig tilbage i små, stille kroge og mærke ro i kroppen. Vi bruger også en lang række af de nærliggende parker og legepladser til at give børnene andre og nye muligheder for at udvikle motorik og sanser, fx når vuggestuen tager på Fredens Park legeplads for at hoppe i trampoliner, eller når en af klubberne i børnehaven tager på Østerbro Stadion for at dyrke atletik.

• At vi i det daglige skaber tid, rum og plads til at udfordre barnet gennem voksen- og børneinitierede pædagogiske aktiviteter og lege, så de får mulighed for at udvikle sig motorisk i samspil med jævnaldrende og voksne.

• At vi i det daglige skaber tid og rum til at barnet gradvist bliver selvhjulpent. Eksempelvis skal vi så vidt muligt støtte det lille vuggestuebarn i selv at bevæge sig frem i stedet for at bære det. Når vuggestuebarnet bliver ældre, skal vi fx støtte børnene i selv at tage tøj af og på, at dække bord eller bruge stiger for at komme op i krybbe eller barnevogn. De mindste børn i børnehaven har stadig brug for støtte og vejledning til fx selv at tage tøj af og på, mens de største børnehavebørn er så selvhjulpne, at de kan hjælpe de yngre børn.

• Særligt for de helt små vuggestuebørn gælder, at vi skal skabe et rum, hvor de kan udforske og tilegne sig ny viden i trygge og rolige omgivelser. Det gør vi fx ved at aldersopdele børnene, så der er den nødvendige tryghed og ro. I den første tid i vuggestuen befinder barnet og de voksne sig ofte på gulvet, hvor barnet frit kan bevæge sig rundt. Kropslige aktiviteter for de helt små kan være at lege med vand på badeværelset, at lege med alderssvarende legetøj, at lege med kartoffelmel og fingermaling, at synge fagtesange og selv at skulle kravle eller mave sig frem i stedet for at blive båret eller løftet. Vi laver aktiviteter i miniklubber for de helt små, hvor de sammen kan bruge deres krop, opleve og sanse fx lys og mørke, når vi slukker lyset og leger med historie-fortælle-lygte og lys-boble-søjle. Eller når vi går på en sansetur i naturen, hvor vi mærker frost på fingrene eller lytter efter naturens lyde.

• For de større vuggestuebørn gælder, at vi skal give plads til både stille aktiviteter, der udvikler fx finmotorik, sanser og barnets fornemmelse af ro i kroppen, og til vildere fysiske aktiviteter. Vi støtter de største vuggestuebørns udvikling af grovmotorik, rumfornemmelse, kropsbevidsthed mv. via balanceøvelser, rytmik, sanglege, kolbøtter, hoppelege, yoga og babymassage. Blandt andet omkring måltidet skal vi voksne skabe rammer, så børnene får mulighed for at udvikle finmotoriske færdigheder, fx skal børnene have mulighed for at dække bord, øse mad op og hælde med små kander.

• I børnehaven arbejder vi videre med mange af de samme pædagogiske aktiviteter, som foregår i vuggestuen – men selvfølgelig på et niveau, der svarer til børnehavebørnenes udvikling: Vi laver rytmik, yoga, meditationsfortællinger, danser, laver sanglege, spiller fodbold, gynger eller leger med konstruktionslegetøj (LEGO, magneter). Børnehavebørnene udvikler ligeledes deres finmotoriske færdigheder ved at lave perlearmbånd og -halskæder, ved at tegne, klippe og klistre.

• Vi har spejle på både badeværelse og stuer, så børnene har mulighed for at se og undersøge deres krop: ”Hvilken farve øjne har jeg?”, ”Hvordan ser jeg forskellig ud fra min ven?”. Børnene har adgang til en anatomi-dukke i børnehaven og flere anatomi-puslespil, så der er redskaber til at visualisere og undersøge kroppen som biologisk system.

• Vi holder løbende øje med børnenes udvikling og er opmærksomme på, at de tilegner sig alderssvarende fin- og grov motoriske færdigheder, koordinationssans og balancesans. Vi iværksætter særlige pædagogiske tiltag, hvis barnet har svært ved at tilegne sig alderssvarende færdigheder. Har vi ikke den nødvendige erfaring og viden til at støtte barnet i sin motoriske udvikling, kontakter vi i samråd med forældrene eksterne fagpersoner, fx fysioterapeut eller PPR.

De pædagogiske midler, der er beskrevet ovenfor, bruger det pædagogiske personale løbende, gennem hele dagen og i vidt forskellige aktiviteter, hverdagssituationer og leg. En given situation eller aktivitet vil altid rumme lærings- og udviklingspotentialer inden for flere læreplanstemaer. Et eksempel kan være: En voksen spørger en gruppe mindre børnehavebørn, om de skal lege ”Jorden er giftig” i fællesrummet. Sammen lægger de puder og skamler og dele af taktilbanen ud, som man kan gå på fra den ene ende af fællesrummet til den anden ende af fællesrummet. Den voksnes pædagogiske hovedmål med legen er at skabe et læringsrum, hvor børnene får udfordret grovmotorik, styrke og balance, samtidig med at de har det sjovt sammen (læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse”). Legen indeholder regler, der gør, at børnene skal kunne lytte, forstå og afkode beskeder fra den voksne (eller de børn, der kender legen i forvejen). Det kræver koncentration, engagement og fordybelse – alt sammen noget der ligger inden for læreplanstemaet ”Alsidig personlig udvikling”. Da børnene skal vente på tur og må samarbejde om, hvem der står på hvilke puder, giver legen også mulighed for at afprøve og udvikle empati og samarbejdsevner (læreplanstemaet ”Social udvikling”).

Det pædagogiske personale er løbende i dialog med forældrene omkring det enkelte barns motoriske udvikling. Hvis der skal iværksættes en særlig indsats i forbindelse med barnets motoriske udvikling, vil det altid foregå i samarbejde med forældrene.