Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Den grønne kastanjes pædagogiske læringsmiljø understøtter blandt andet barnets kommunikation og sprogudvikling på følgende måder:

• At vi i det daglige hjælper børnene med at sætte ord på deres handlinger, aktiviteter, følelser og tanker i et forsøg på at på at skabe dialog og samtale.

• At vi voksne møder barnet, hvor det er i dets sproglige udvikling, og giver plads til at barnet kan udtrykke sig. At vi lytter, samtaler og er opmærksomme på at give barnet en ekstra ”tur” i samtalen ved at stille uddybende og interesserede spørgsmål.

• At vi voksne vejleder børnene i korrekt og varieret dansk sprog.

• At vi skaber tid og plads til sprogstimulerende aktiviteter, fx dialogisk læsning, højtlæsning, fortællinger med hånddukker, dramafortællinger, spil på iPad, sang, sanglege, rim og remser samt kropslig udfoldelse. De sprogstimulerende aktiviteter foregår dels i små grupper, på stuen, på tværs af stuerne (rytmik/miniklubber/klubber i børnehaven) og ved Fællessang med hele huset.

• At vi i det daglige skaber tid og rum hvor børnene via leg og det sociale samvær kan få stimuleret og afprøvet sprogets mangfoldighed. Dette gør vi i børnehaven bl.a. ved diverse spil, fx igennem billedlotteri, hvor barnets ordforråd og sætningsopbygning styrkes og udvikles. Desuden bruger vi både i børnehaven og vuggestuen måltiderne til at snakke børn og voksne i mellem. I vuggestuen opfordrer og støtter vi desuden børnene til at bruge deres sprog, når de vil have noget fra bordet. I børnehaven stiller de voksne ud fra det enkelte barns alder og formåen krav om at sætte ord på, hvad de ønsker, og tiltale hinanden for at få hjælp til dette.

• At vi voksne skal støtte et barn i at holde fokus og koncentrere sig om en aktivitet, en leg eller en samtale uden at være flygtig. Her skal vi voksne gøre barnet opmærksom på og fastholde barnet i, hvad han/hun er i gang med. Indimellem kan det også betyde, at den voksne må hente barnet tilbage til aktiviteten/legen.

• At vi som voksne og rollemodeller, skal være bevidste om, at der er overensstemmelse mellem følelser, kropssprog, mimik og talesprog. Herudover skal vi som pædagogisk personale være bevidste om vores eget sprog. Når vi ved frokosten spørger, hvilket pålæg vuggestuebarnet vil have på sin rugbrødsmad: Peger vi og benævner det (”makrel”, ”hummus”) i stedet for bare at sige vil du have ”det” eller ”det”. Vi er aktive medspillere i at udvide barnets ordforråd.

• At de voksne er med til at understøtte børns glæde ved sprog, fx gennem leg med ordenes betydning.

• At det pædagogiske personale holder deres faglige viden opdateret og bruger talepædagog, støttepædagog og PPR i tilfælde, hvor egen erfaring og viden ikke rækker. At pædagogerne bruger værktøjer som TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), når der er behov for det.

• At der er bøger frit tilgængelige på alle stuer og i fællesrummet, og at der i det fysiske miljø er synligt skriftsprog og bogstaver mange steder, fx barnets navn på deres garderobe, skuffe eller stol eller diverse plakater med bogstaver som hovedelement.

• At alle børn i alderen 2,7-3,4 år samt 5 år sprogtestes i børnehaven.

• At vi har opmærksomhed på det helt lille barns kommunikation: At vi voksne er nærværende, at vi søger og fastholder øjenkontakt med barnet, at vi går med i en turtagningsleg (barnet giver og tager ting til den, det interagerer med), at vi svarer og taler med, når barnet pludrer.

De pædagogiske midler, der er beskrevet ovenfor, bruger det pædagogiske personale løbende, gennem hele dagen og i vidt forskellige aktiviteter, hverdagssituationer og leg. En given situation eller aktivitet vil altid rumme lærings- og udviklingspotentialer inden for flere læreplanstemaer. Et eksempel kan være: En pædagog i børnehaven læser højt for en gruppe børn, der er meget optaget af trolde og hekse. Et barn har valgt bogen ”Trolderim” (af Lotte Salling). Den voksne holder bogen ud mod børnene, så de kan se billeder og bogstaver. Hun forklarer, at hun kan historien, fordi hun læser bogstaverne. Undervejs stopper de op, taler sammen om billeder og ord: ”Hvad mon et spektakel er?”. Børnene taler først hen over hinanden, men pædagogen forklarer, at så kan vi ikke høre hinanden. Børnene bliver nødt til at tale en ad gangen og lytte til, hvad de andre børn fortæller. Vi skal nok få tid til at høre alle. Bagerst i bogen er et stort billede af Medusa. Hun ser farlig ud og et af børnene bliver bange og græder, da pædagogen slår op på siden. Pædagogen trøster og beroliger barnet. Sætter ord på hans følelser ”Der blev du godt nok forskrækket” og spørger ind ”Er du ok igen?”. Da barnet er faldet til ro, taler hun og børnegruppen om, hvorfor barnet blev bange, og de taler om, hvad de andre børn er bange for”. Den voksnes overordnede pædagogiske mål er her at skabe et læringsrum, hvor børnene dels får mulighed for at samtale om et emne, der optager dem, hvor de får udviklet ordforråd, og hvor deres læselyst skærpes (læreplanstemaet ”Kommunikation og sprog”). Samtidig bliver det et læringsrum for børnenes sociale udvikling, da de skal øve sig i at tale efter tur og lytte, give plads til hinanden og bliver opfordret til at udvise forståelse over for det barn, der blev bange for Medusa.

Det pædagogiske personale er løbende i dialog med forældrene omkring det enkelte barns sproglige udvikling. Vi spørger fx ind til, hvilke ord det helt lille barn er begyndt at sige derhjemme, og om der er noget særligt, barnet har interesse for, så vi kan tale med barnet om det, der lige optager dem. Måske har de en yndlingsbog, vi skal låne på biblioteket? Hvis der skal iværksættes en særlig ind-sats i forbindelse med barnets sproglige udvikling, vil det altid foregå i samarbejde med forældrene. Fx vil de fleste samarbejder med tale- hørelære foregå mellem forældre, pædagogisk personale og tale- hørepædagogen.