Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Den grønne kastanjes pædagogiske læringsmiljø understøtter blandt andet de to pædagogiske mål på følgende måder:

• Vi prioriterer udendørs leg og aktiviteter – både på egen legeplads og i nærmiljøet.
   

• Planter, træer og dyreliv er en integreret del af legepladsen. Legepladsen er et stykke ”bynatur” Børnene høster fx deres egne råvarer fra æbletræer, solbærbuske og jordbærplanter – eller fra drivhuset, hvor de har sået tomater og agurker. Enten spiser børnene afgrøderne direkte fra træer og buske, ellers samler vi dem sammen og tilbereder dem i køkkenet. Der er velduftende blomster, planter og krydderurter, som dels stimulerer børnenes sanser, og dels tiltrækker insekter som sommerfugle, mariehøner og bier, som børnene ser på, samler ind, og som vi taler om sammen. Rundt om på legepladsen hænger plancher med billeder og tekst om de dyr og planter, der findes på legepladsen. De bruges dels til regellege, fx ”Kan vi finde alle dyrene på planchen?” eller til at indhente viden og tale om de forskellige dyr og planter. Vi har etableret en regnormefarm og rundt omkring ligger træstubbe og bladbunker, der bliver levested for insekter og biller. Børnene skal have mulighed for at opleve og under-søge dyreliv på helt nært hold. Legepladsen er altså et væsentligt læringsrum, når det gælder om at give børnene oplevelser, erfaring og viden om natur og miljø.

• Vi tager på ture og giver børnene mulighed for at opleve og udforske andre former for miljø end bymiljø og park, fx tager vi til Amager Strandpark, Vestamager Naturcenter eller Dyrehaven. Vuggestuen tager hvert år på Zoologisk museum for at opleve, se på og ”klappe” dyr fra hele verden.

• Det pædagogiske personale planlægger læringsforløb med planter, dyr og naturfænomener som tema, fx i børnehavens klubber eller vuggestuens miniklub. Men vi griber også børnenes initiativer, når der pludseligt opstår en nysgerrighed eller en interesse for et naturfænomen. Finder et barn fx en bille på legepladsen, som vi ikke umiddelbart kender, finder vi en iPad og går sammen på jagt efter viden om dyret.

• De voksne guider børnene til at behandle dyr ordentligt, at de fx ikke skal træde på en myre, hive benene af en edderkop eller mase en regnorm – vel vidende at det for mange børn er spændende og en måde at udforske på. Går det alligevel galt, bruger vi det som et læringsrum: Dør en myre af at blive trådt på og hvorfor? Og hvorfor kan regnormen egentlig ikke lide at ligge i en spand med vand, selvom den hedder noget med ”regn”?

• De voksne guider børnene til at passe på deres omgivelser, at de fx ikke skal hive blade og grene af buske og træer eller smide affald i naturen.

• De voksne guider børnene i bæredygtig adfærd, fx beder vi børnene om kun at bruge to servietter, når de tørrer hænder, eller at passe på legetøjet, så det holder længere. I det hele taget arbejder vi i institutionen på at blive mere bæredygtige: Vi har udskiftet engangsvaskeklude med stofklude til håndvask efter maden, vi har udfaset brug af al engangsservice, vi arbejder på at begrænse madspild. I 2020 indfører vi affaldssortering på stuerne, så vi sorterer i madaffald, papir og restaffald. Alt sammen noget vi gerne vil give videre til børnene.

• Børnene har mulighed for selv at så og passe planter i drivhuset samt selv tilberede de råvarer, som kommer fra æbletræer, solbærbuske og plantekasser og drivhus. Det giver en spirende fornemmelse for, hvor vores fødevarer kommer fra.

• Børnene har mulighed for at bruge redskaber som iPad, fiskenet og lup til at indfange og undersøge dyr og planter.

• De voksne støtter børnenes begyndende matematiske opmærksomhed ved sammen med barnet eller børnegruppen at italesætte og undersøge de mængder, tal og størrelsesforhold, vi møder i løbet af dagen. Det sker eksempelvis, når børnehavebarnet tæller hvor mange gule perler, der skal bruges til mønstret i perlepladen; når vi sammen med vuggestuebørnene tæller antallet af fingre på en hånd eller sæbedispensere på badeværelset, eller når vi undersøger hvor mange kvarte rugbrødsmadder, der går på en hel skive rugbrød. Desuden har vi helt konkret tal forskellige steder i institutionen, fx på trappen mellem vuggestuen og børnehaven, så vi sammen kan tælle (og se tallene) trinnene, når vi går op og ned.

• Børnene har materialer og spil til rådighed, der støtter den matematiske opmærksomhed, fx puslespil (former), magneter (former) bøger og spil med fokus på tal (hvor mange pingviner er på siden eller puslespil hvor barnet skal parre tallet 4 med fire bolde).

• I 2021 og 2022 har Den grønne kastanje – og klyngen i øvrigt – særligt fokus på at udvikle pædagogiske metoder og læringsrum inden for læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science”. Således skal det pædagogiske personale inspireres og uddannes gennem faglige dage og kurser, ligesom vi vil prøve at integrere flere science-orienterede aktiviteter i vores pædagogik (fx at lave deciderede eksperimenter med børnehavebørnene).

De pædagogiske midler, der er beskrevet ovenfor, bruger det pædagogiske personale løbende, gennem hele dagen og i vidt forskellige aktiviteter, hverdagssituationer og leg. En given situation eller aktivitet vil altid rumme lærings- og udviklingspotentialer inden for flere læreplanstemaer. Et eksempel kan være: Tre voksne har planlagt en miniklubtur til Vestamager Naturcenter for de 12 ældste vuggestuebørn. Det overordnede pædagogiske mål er at give børnene en mulighed for at opleve og undersøge en anden form for natur, end den de oplever på legepladsen eller i de nærliggende parker. De voksne har på forhånd besluttet, at deres position skal være bagved børnene – det er dem, der skal lede: Bestemme hvor vi skal gå hen, om vi skal hoppe i mudderpytter eller se på får. Deres nysgerrighed og lyst til at undersøge kommer først. Undervejs taler børn og voksne sammen om de ting, de ser og oplever, hvilket understøtter de pædagogiske mål for læreplanstemaet ”Kommunikation og sprog”. Omgivelserne i Vestamager Naturcenter lægger op til, at børnene klatrer på stubbe, løber stærkt, hopper i mudder og bruger deres krop til at indtage de nye omgivelser, hvilket understøtter de pædagogiske mål for læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse”